Science Ambassadør

Science Ambassadør

Tuesday, March 29, 2016

Naturkanon i dagtilbud

Hvilke oplevelser og erfaringer - og hvilken læring tænker du det er væsentlig barnet får mulighed for at tilegne sig i løbet af sit børnehaveliv?



Hvilke rammer skal pædagogerne skabe for at dine forslag er mulige?

Hvilke pædagogisk- didaktiske overvejelser vil være relevante...?



Monday, March 28, 2016

Læreplanstemaet: Natur og naturfænomener

I Vejledningen til dagtilbudsloven (Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, www.retsinformation.dk.) står der om temaet natur og naturfænomener:

Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. (Undervisningsministeriet).



I vejledningen lægges der op til, at temaet kan omfatte et bredt spekter af elementer, og at arbejdet med temaet kan foregå med forskellige pædagogiske tilgange til temaet. Det handler både om, at naturen rummer muligheder for oplevelser, og om, at børnene skal blive bekendt med og tilegne sig en forståelse af dyr, planter, vejr og årstider. Endvidere kan børnene opnå erfaring, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Desuden påpeger vejledningen, at temaet kan give børnene interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Vejledningen lægger derfor op til at knytte en sanseerfaring i naturen og med naturfænomener til en forståelse af natur og naturfænomener og til en bredere naturfaglig og naturvidenskabelig dannelse. 


Læs undersøgelsen af, hvordan danske dagtilbud arbejder med læreplanstemaet natur og naturfænomener:  Natur og naturfænomener i dagtilbud. Stærke rødder og nye skud. EVA (Danmarks Evalueringsinstitut) 2015.

Tuesday, March 22, 2016

Frø og spiring - naturfaglige eksperimenter

Hvad er et frø?

Hvordan arbejde med 'frø', således at børnenes erfaringsverden udvides? Hvor finder vi frø i vores hverdag hjemme og i institutionen både ude og inde?

'Vilde' frø

Spiring

Hvordan rammesætte arbejdet med frø og spiring? Hvilke ting forestiller I jer børnene vil være optagede af / undre sig over?




I det tidlige forår kan det være en gode ide med vækstlys sat til en timer, således at dagen forlænges


Børnenes erfaringer og viden

Begrebskort er egnet til at vise sammenhænge mellem begreber. Ordene forbindes med ’kan være’-linjer – eksempelvis ET INSEKT ’kan være’ EN FLUE - eller 'har' og 'er'-linjer... Hvordan afdække hvilke erfaringer børnene har med frø, herunder hvilke begreber de allerede kender?



Litteratur:
Kap. 5.1 Planter i pædagogisk praksis s. 83-108 i Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis). Læs også gerne: Praktisk Økologi1/2007: Temanummer om børn og haveliv




Monday, March 14, 2016

Mundtlig prøve kombineret med portfolio

Om portfolio

En portfolio er en systematisk og målbevidst udvælgelse af skriftlige refleksioner over  udvalgte faglige temaer, som er blevet præsenteret i undervisningen, samt refleksioner over egen læreproces.  Sammenfatning af portfolio og mundtlig præstation indgår samlet i bedømmelsen.

På modulet fastholdes de skriftlige refleksioner på egen blog og dette danner afsæt for sammenfatningen.

Omfang af sammenfatningen

Max. 6 sider for 1 studerende
Max. 8 sider for 2 studerende 
Max. 10 sider for 3 studerende

Prøvetid

1 studerende 30 min inkl. votering
2 studerende 45 min inkl. votering
3 studerende 60 min inkl. votering


Om at blogge


Følg beskrivelsen af hvordan du opretter en blog og kommer i gang med de første indlæg... (en ny video - I kalder selvfølgelig bare bloggen noget I selv synes passer, behøver ikke navn og studienummer...)